Kommende aktiviteter

No current events.

Fantastisk fantastisk eller hvad skal man efterhånden kalde VM i svømning Udskriv Email
Skrevet af Administrator   
Tirsdag, 28. Juli 2009 21:08

Fantastisk fantastisk eller hvad skal man efterhånden kalde VM i svømning

Poul Biederman udklasserede Phelps og alle andre i verden indtil nu med 1.42.00 verdensrekord i 200 fri. Det var faktisk kun den anden 50 m hvor Phelps slog Biederman med 1/10 ellers stod der Biederman på resten.
Unge Danila Izotov der er junior beviste at han ikke var nedtrappet til EJM, hvor han kun fik sølv på 1.47 ved nu at vinde bronze her til aften på fabelagtige 1.43.90.

Gemma Spofforth viste man godt kan klare sig med en LZR dragt, da hun vandt 100 ryg og satte ny verdensrekord med 58.12 lige foran Jaked pigen Anastasia Zueva på 58.18. Coventry havde total nedtur og blev en skuffende nr. sidst i finalen.

I 50 bryst semi satte Cameron Van Der Burgh ikke overraskende verdensrekord med tiden 26.74, men det var en kæmpe overraskelse at det blev til europarekord (under den gamle verdensrekord) til endnu en ny tysk komet i form af Hendrik Feldwehr i 26.83. Hendrik er født i 1986 og kom først frem til de tyske mesterskaber i år, så han beviser at nogen først udvikler sig når styrken viser sig lidt oppe i tyverne.
Der er dog også den tidligere verdensrekordholder fra Brasilien der stadig har chancen igen i morgen. Ligeledes Brenton Rickard der vandt 100 bryst. Et meget åbent løb.

Lotte Friis fik en fortjent sølv i 1500 fri i den rigtig flotte tid 15.46.30. Tiden er under den gamle europarekord og selvfølgelig ny nordisk rekord. Lotte svømmede løbet som hun skulle, men kunne intet stille op for vinderen Filippis fantastiske 4.10 på den tredje 400 m inden i løbet.

I 100 ryg herrer blev der vendt op og ned på alting da Piersol ikke kom i finalen. Så blev den åben for bl.a. Wildeboer og Irie, men ingen af dem slog til og blev nr 3 og 4. I stedet blev det højst overraskende Junya Koga der løb med guldet foran Helge Meew.

I damernes semifinale i 200 fri viste Pellegrini at hun uden sammenligning er verdens bedste mellemdistance crawler.
Det blev til en klar verdensrekord på 1.53.67 efter en forrygende flot svømning og disponering. 27.15 28.67 28.95 28.90. De øvrige deltagere er statister i morgen, selv om Dana Vollmer fra USA forsøgte at se ud som om det slet ikke var hårdt for hende at gå 1.55.1 og blive nr 2.

I 200 fly semi for herrer svømmede Phelps udmærket og det gjorde Dinko Jukic, Pawel Korzeniowski og Takeshi Matsuda også. Hans hidtil mest sikre løb er ikke så sikkert mere. Jeg vil gå så langt at sige, at hvis Lazlo Chech ikke havde været for syg til at stille op, så havde han helt sikkert fået smæk af ham!
Om en af de andre kan slå ham er ikke sikkert men de kommer uhyggeligt tæt på. Sølvfavoritten Tyler Clary viste dårlig svømning i semi og skal godt nok have en meget bedre dag i morgen, hvis han skal have metal.

100 bryst damer stod i Rebecca Soni´s tegn. Hun vandt sikkert selv om Efimova kom flot de sidste 50 med en hjemtur på 33.7.

Danske Rikke Møller Pedersen svømmede igen et perfekt løb og forbedrede sin danske og nordiske rekord til 1.06.38. Det rakte til en flot 6 plads i finalen. Dvs. Rikke har forbedret sig alle 3 gange hun var i vandet i 100 bryst - IMPONERENDE!

I morges var der indledende i 800 fri for herrer og der satte Mads Glæsner nordisk rekord, men det rakte kun til en 11. Plads, og det var han langt fra tilfreds med. Ligeledes var det skuffende at Pål Johnsen kun gik 8.01!!!!
Så lidt slukørede nordiske drenge i dette løb.

I morgen bliver en spændende dag set med danske øjne.

Der er både Micha med primært løb i 200 fly, Chris med primært løb i 200 medley, Pernille 50 ryg samt Andkjær og måske Emil i 100 fri.

Der er lagt op til semifinale til Micha og danske rekorder til Chris og Andkjær efter min mening.

28. juli, Bo Jacobsen
Annonce fra swim.dk butikken
 

Tilføj kommentar

Sikkerhedskode
Opdater