Følgende indlæg er en refleksion udsprunget af den debat der kører omkring DM-H i en artikel på swim.dk. Det er et udtryk for nogle grundlæggende overvejelser om dansk svømning og skulle man på denne foranledning føle sig trådt over svømmehjertet af det følgende skal jeg beklage dybt og inderligt!

Dansk svømning fik en ny stævnestruktur i sommers. Den havde en del ændringer som tilgodeså de bedste i seniormiljøet, hvilket på sin vis er udmærket i sportens verden (der jo på mange måder omhandler det at være ulig). Det betyder selvfølgelig at det går ud over andre ting - eksempelvis en tåbelig placering af årgangsstævner, så de bedste fra denne gruppe kan dyste med de ældre svømmere. Der var dog også en række gode elementer; trials er en god model for udtagelse og Fundamentals var en glimrende tanke - men ingen gad at gøre noget ved den ide (så den drukende mere eller mindre).

Dansk svømning har været inde i et uvejr i den forgangene sæson og nu ser det ud til at der er ro på igen? Dette må være en mulighed for at søge dialogen og det lavpraktiske i sporten. Tag de bedste hoveder fra de forskellige klubber og sæt dem til at lave en plan for sæsonen. Det ville være en mulighed for at lave et helt nyt koncept hvori alle havde ejerskab og moderniserede måden at svømme på i DK. Det kunne f.eks. gøres gennem en Clinic, hvor trænere fra hele den vide verden giver input om deres modeller herfor.

Men det bliver jo ikke til noget - ligesom så meget andet - og man spørger sig selv hvorfor? Svaret for de fleste er jo at det er andres skyld, men det nytter jo stort set lige så meget som at råbe mod vinden (hvilket jeg sikkert gør lige nu). Dansk svømning har gennem de sidste 10-15 år (og sikkert længere tid) ikke flyttet sig meget. Det er de samme ting der tales om; de ting man vil - de ting man er utilfreds med - dem som man brokker sig over - det samme man bagtaler om - osv. osv.

Eksempelvis var der en træner der sagde til mig "hvorfor skriver du for swim.dk, dem er der ingen der læser længere?". Hvorfra vidste han mon at der ikke var nogen læsere? Hvorfor skulle jeg ikke bidrage med de ting jeg føler jeg kan bidrage med til sporten? Hvorfor var det vigtigt for ham at sige dette (og hvor mange der læser siden siger mon det samme ude i svømmehallerne). Man fristes til at tage et lille TV2citat i hånden "kom lad os brokke os - det er jo det vi har det bedst med!" Svaret på det oprindelige spørgsmål er egentlig let - fordi jeg kan og fordi jeg håber på at mit bidrag betyder at den næste generation af trænere går i en anden retning end den diskurs der har præget sporten gennem min tid heri.

Lad mig eksemplificere denne diskurs. Engang tilbage i 90erne var der incitament til at flytte det faglige niveau i sporten. Den skulle være professionel og man skulle være uddannet. Det var på mange måder en udvikling fra mesterlære til studie/viden af/om sporten. Det har resulteret i at der blev nedlagt en del kurser fra unionen og i dag klapper alle i deres hænder! Uddannelse er mange ting - og der er forskel på praktik og teori - den debat ligger død igen og hvor meget længere sporten så er på den konto ved jeg ikke, men begge von Selen brødrene er væk, ligeså med Mikkelsenerne, Flemming er i alperne og Finn Z på fjeldet. Kierkegaard, Lindeblad, Nordsborg osv. osv. Det er ikke en kritik af dem der blev - men en overvejelse om hvorfor så intelligente, dygtige og fagligt kompetente mennesker fravælger sporten (det må ikke ske med dem der er tilbage og dem der kommer til).

Sandheden er at dansk svømning har incitament til at flytte sig hvis vi alle deltager og anerkender det meget simple - at vi alle er i sporten fordi vi elsker den/det!

Det er ikke nok bare at passe sig selv. Vi skal tale om alt (på ordenlig vis), være enige og uenige, men samtidig være klar over at ting tager tid og intet sker hvis man ikke er vedholdende i sit ønske om udvikling/forandring.