Kommende aktiviteter

No current events.

Rasmus Henning tilbage i topform Udskriv Email
Skrevet af Michael Flarup   
Lørdag, 2. april 2011 18:41

Det blev til en andenplads for Rasmus Henning, da han tabte på den sidste kilometer til Andy Potts. Det så ellers længe ud til at danskeren ville løbe med sejren, men en flot slutspurt af amerikaneren afgjorde løbet på den sidste strækning.

På Ramus Hennings hjemmeside stod følgende forud for løbet:

 

Revanchetid for Rasmus Henning i Californien lørdag

Rasmus Henning er på jagt efter revanche efter årets første konkurrence - det stort anlagte Abu Dhabi International Triathlon - der bogstaveligt talt løb ud i sandet den 12. marts, hvor den danske jernmand måtte trække sig fra konkurrencen pga. massive kramper.
Kroppen har i træningen efterfølgende opført sig pænt, og selv den lange rejse til det vestlige USA er kroppen kommet sig over. Lørdag morgen går det løs med Ironman 70.3 California (Oceanside) - en halv ironman (1,9 km svømning/90 km cykling/21,1 km løb), som danskeren blev nummer 3 i sidste år. Stævnet er en del af ironman-serien og fungerer samtidig som pointgivende konkurrence til kvalifikationen til Ironman Hawaii, som Rasmus Henning er tæt på at være klar til i oktober. Med et top-resultat i Californien burde Hawaiipladsen være så godt som sikret.

"Jeg aner ikke, hvad der forårsagde kramperne i Abu Dhabi, men kroppen har fungeret fint i træningen siden. Det var en ret stor skuffelse i Abu Dhabi, da det var det stævne jeg satsede mest på her i foråret og havde selvtillid til jeg kunne vinde, så jeg skal op på hesten igen. Jeg har ikke for høje forventninger til på lørdag, men træningen har kørt fint, og jeg satser på at få en god oplevelse og komme sikkert igennem. Jeg tror på et godt resultat, hvor det bliver afgørende at være med på de 90 km cykling. Jeg er nok den hurtigste løber i feltet, og hvis jeg er med, når vi starter løbet, vil mine chancer se gode ud. Jeg har brug for at få sæsonen skudt ordentligt i gang," fortæller Rasmus Henning fra Californien, hvor vejret er pænt og solrigt, men hvor en kølig start venter lørdag morgen.
"Jeg tror, det bliver flot vejr, men vandet er kun 15 grader varmt ligesom sidste år, og selvom vi svømmer i våddragt er det ret koldt i starten af cyklingen, hvor det lige er blevet lyst og det kun er 12-13 grader varmt. Jeg vil sandsynligvis være blandt de første på svømningen, og på cyklingen kommer vi nok til at se monsterbikeren Bjørn Andersson komme stormende forbi, men i sidste ende er det Matt Reed og Andy Potts, jeg skal holde mest øje med. De har begge før vundet her og er to af verdens bedste på den halve ironmandistance. Også to af mine holdkammerater på Team Specialized, Ben Hoffmann og Jordan Rapp, kan blive farlige," mener Rasmus Henning.

 


 

Kommentarer  

 
0 #1 Michael Flarup 2011-04-02 20:43 Men’s Finish

1. Andy Potts (USA) 3:55:49
2. Rasmus Henning (DEN) 3:56:07
3. Michael Weiss (AUT) 3:56:29
4. Ronnie Schildknecht (SUI) 3:56:57
Citater
 

Tilføj kommentar

Sikkerhedskode
Opdater