|
Interview med Bo J. (Trials; ESE er klar) |
|
|
|
Skrevet af Bo Jacobsen
|
|
Onsdag, 30. marts 2011 08:26 |
|
Forud for morgendagens Trials sender swim.dk hermed et eksklusivt interview med Bo Jacobsen
1. Hvordan har ESE gjort sig klar til Trials?
ESE har haft svømmere med landsholdet i Mexico på højdelejr, mens resten har været på lejr på Playitas i 2 uger i februar. Derudover har vi selvfølgelig trænet godt herhjemme og svømmet vest langbane. Vi kunne godt have trængt til et stævne mere på langbane lige før trials, men det lykkedes ikke at få det til at gå op.
2. Hvem mener du bliver stævnet store overraskelse?
Når jeg ser på nationen som helhed, så tror jeg faktisk det er Nicolai Graae Hansen herfra, der kommer til at overraske flest. Han har haft en god periode via sit ophold på SMU i Dallas, hvor jeg tidligere har haft succes med at have Jakob Andersen gående. 100+200 fri skal nok blive interessante at se ham i.
3. Hvad synes du om udtagelsesreglerne for stævnet?
ift. udtagelse til internationale mesterskaber synes jeg det er fedt. Det er helt tydeligt, hvad der skal til og svømmerne bliver gjort klar at der kun er 1-2 chancer afhængig af om du har et løb med semifinaler eller kun finale. Det er noget jeg kan lide. Man skal kun have en chance. Hvis man ikke kan magte det, så kan man jo heller ikke til sommerens mesterskab. Så synes det er helt perfekt.
4. Synes du at stævnet har det rette niveau og placering ift. udviklingen af dansk svømning?
Nu er det første gang det afholdes og niveauet er lavt ift. bredden i toppen i mange løb. På en måde er indledende nærmest bare en walk over for langt de fleste. Så måske man som man gjorde i Frankrig sidste år skulle opsætte nogen tider man skulle gå under i indledende også for at skærpe koncentrationen og kravene i det hele taget. Ift. udviklingen af dansk svømning så hjælper det helt klart på toppen, men ift. bredden er det jo helt andre steder der skal satses. Men ift. placeringen så ville jeg ønske man kunne kvalificere sig langt senere...altså 6 uger før mesterskabet synes jeg ville være optimalt.
5. Hvilke perspektiver mener du at denne stævneform har i fremtiden og så du gerne flere nye måder at tænke svømmestævner på i dansk svømning?
Har ikke så meget at sige til perspektiverne ud over det jeg har skrevet. Ift. nye typer af stævnert i dansk svømning, så ja jeg så gerne nye former. Nu har jeg været med i 21 år og har prøvet lidt af hvert. Synes en stævnerække som dualmeets mellem klubber kunne udvikle os. Bare sådan en hverdags aften f.eks. Men der kommer så problemet for os klubber i vest, der er isoleret og uden konkurrence tæt på.
6. Som forsvarende holdmestre har du så i sinde at nedprioritere Trials for dine svømmere eller hvordan griber du dette an?
Vi har prioriteret begge stævner. Trials ligger først og er på langbane, så topningen er for deltagerne til dette stævne lagt mod dette stævne. Men det er jo nemt at formtoppe videre til et kortbane stævne, så de får ingen problemer dem fra Esbjerg. De svømmere vi har som ikke har chance for at kvalificere sig til VM eller EJM har vi ikke taget med til trials. De forbereder sig 100% mod DM for hold, hvor vi jo som eneste klub er med i både ligaen og 1. division, som er sin sag at klare.

Følg med i udviklingen på facebook eller her på swim.dk
|