Kommende aktiviteter

No current events.

Efter DKM 2010 Udskriv Email
Skrevet af Michael Flarup   
Tirsdag, 7. december 2010 08:04

På mange måder var DKM ligesom alle de andre Danske Kortbane Mesterskaber, men så alligevel ikke. Først og fremmest var det en ganske glimrende afvikling i Bellahøj Svømmehal, der trods lidt kritik i medierne, har vist sig som en glimrende hal til mesterskaber. I sidste sæson blev der talt lidt om hvem der kan tillade sig at være tilfredse med mesterskabet, og det er selvfølgelig individuelt for den enkelte klub og dets udgangspunkt, men fra min stol er der alligevel nogle ting som bør fremhæves.

 

VAT er et godt hold, men deres præstation ved DKM var imponerende. Det er det bedste herrehold i Danmark og det beviste de med en dansk rekord søndag aften, hvilket de gjorde med fire svømmere der alle har fået deres svømmeopdragelse i klubben.

Ligeledes holder Esbjerg deres niveau og er i sær på pigesiden stærke. Det tegner vel til at det bliver mellem de to klubber at DHM skal afgøres (men der kan vel komme forstærkninger til lige netop denne weekend).

Den sidste klub som gjorde sig ekstraordinært godt bemærket var hjemmeholdet. GI40Hermes har længe, for os der beskæftiger sig med årgangssvømmere, været stærke, og det ser ud til at det lige så stille og roligt flytter sig op igennem systemet.

 

Der var selvfølgelig også mange flotte individuelle præstationer og resultater, så der er mange klubber der kan være stolte af deres udøvere.

 

 

Tilføj kommentar

Sikkerhedskode
Opdater