Indledningsvis vil jeg beklage overfor læsere af min blog, at dette indlæg bliver lidt langt, men det er vigtigt for mig at gå i dybden, da der intet er at skjule fra eliteafdelingens side.

Jon har siddet som repræsentant for de aktive i mere end fem år, og dermed haft adgang til møder på både arbejdsgruppe- og styregruppeniveau. Arbejdsgruppen behandler mere dagligdags emner relateret til svømmernes hverdag, mens styregruppen er mere strategisk og overordnet – ved begge mødetyper er det med repræsentanter fra Team Danmark også. Men Jon har haft adgang til begge niveauer og kunnet øve indflydelse og kommentere løbende. En indflydelse, som Jon har valgt ikke at bringe i spil i årene ift. de emner og beskyldninger, som bringes op nu.

Førend jeg kommenterer på OL-tabellen må jeg rette konkrete fejl og misforståelser.

De specielle rettigheder som Jon betegner for ”olympisk klasse” er tildelt via Team Danmark, og 100 % baseret på præstationer opnået ved VM i OL-discipliner. Således har Lotte, Rikke, Mads og Jeanette modtaget mere støtte og ekstra muligheder, fordi de svømmede en VM-finale i 2009. Dette har intet med OL-tabellen at gøre, og Jakob Andkjærs speciale i 50 m fly er desværre ikke en OL-disciplin.

Der ligger intet fifleri til grund for tilblivelsen af kravtiderne til VM i 2009, som Jon antyder. Men vi vil gerne indrømme, at det ikke var nogen nem opgave at justere kravtiderne, for ingen kendte jo omfanget og konsekvenserne af den teknologiske udvikling på konkurrencedragterne. Den meget svømmeinteresserede med sans for detaljen vil vide, at der forud for at eliteafdelingens justering af kravtiderne, havde været en grundig proces - en proces, hvor både landsholdsvømmere og deres trænere fik en åben og ærlig indsigt i eliteafdelingens motiver og statistisk bevis for at ændre kravtiderne. Der var på daværende tidspunkt opbakning om både kravtider og nødvendigheden for at ændre pga. situationen omkring konkurrencedragterne.

Jeg tror alle i både dansk og international svømning havde vanskeligheder ift. at afgøre, hvor stor effekten ville være på grund af dragterne, og det er indlysende klart, at drengene nu "lider" mere herunder ift. pigerne, da de har mistet mere stof end pigerne. Men det var altså ikke nemt at vide i 2008, hvor der stadig ikke var kommet et forbud mod dragterne, hvordan udviklingen ville gå ift. konkurrencedragtreglerne.

I øvrigt har de håbløse regler omkring konkurrencedragterne været et af de væsentligste argumenter for at medtage svømmere subjektivt i 2010. Eliteafdelingen har fokuseret på ikke at lade svømmerne komme i klemme i de omskiftelige tider med forskellige tekniske regelsæt. Og har i den forbindelse naturligvis ikke haft fokus på på deres trænings- og tilhørssted, som antydet af Jon.

Rationalet bag at introducere OL-pointene tilbage i 2008 i Danmark var primært baseret på, at FINA-pointene udregnes efter et gennemsnit af top 10 bedste tider i verden og er dermed mere følsomme for super svømmere som Michael Phelps. Dermed får et pludseligt ryk fra en eller få svømmere voldsom indflydelse på niveauet, hvilket igen gør det vanskeligt at opnå mange point i et af f.eks. Michael Phelps løb. Situationen bliver dermed mindre optimal og rimelig for den unge svømmer, der skal ”måles” i et Phelps løb. I 2004, som er udgangspunktet for Jon’s sammenligning, var basis for 1000 point iflg. min hukommelse kun verdensrekorden, altså endnu mere usikkert grundlag.

OL pointene er mere stabile, og ikke nær så sensitive overfor enkelte supersvømmere. Formlen, som pointene udregnes efter, er den samme som benyttes til FINA point, men basis tider er som antydet anderledes. Altså forventet OL finale niveau i stedet for et gennemsnit af top 10 verdens bedste tiderne. Og vi har med OL-pointene mulighed for at anlægge en langsigtet udviklingsstrategi, hvor pointene viser en vej for udvalgte årgange af svømmere i Danmark. Udviklingskurver, som eliteafdelingen har vist og anvendt utallige gange de seneste år både overfor svømmere og trænere. Og OL-pointene blev introduceret først - derefter blev systemet brugt til at udtage på grundlag af.

Kravtiderne til f.eks. VM 2011 og EM 2012, der har ligget tilgængeligt i et stykke tid, er der argumenteret og givet baggrund for i seneste nyhedsbrev fra eliteafdelingen, læs mere her:

http://www.svoem.dk/t2w_1088.asp?nyhedsid=9&typen=ELITE&fran=ja.

Nogle vil måske vente lidt på OL-kravtiderne, men der afventer vi endeligt nyt fra FINA. Vi har imidlertid af omveje fået en indikation. Og eksempelvis i de løb, som Jon kritiserer og fremhæver, altså 50 og 100 m fri herrer, der lader det til, at de internationale OL-kravtider kommer til at ligge på 0.22.11 og 0.48.82 i de omtalte løb. Her taler vi altså kravtider til OL og ikke top 8 placering! Tider, der i øvrigt ikke ligger langt fra de opsatte danske krav til VM i 2011. Det er hårde kravtider, men slutmålet og overliggeren for det arbejde vi udfører i eliteafdelingen, er målrettet mod at kunne nå en olympisk finale. Og udformningen af OL-kravtiderne er ikke noget vi i Dansk Svømmeunion har indflydelse på.

Derudover giver Jon et øjebliksbillede ift. sine sammenligninger på OL 1000 pointtiderne, deri ligger en fundamental misforståelse af systemet omkring OL-pointene. OL-pointene forsøger at fremskrive en udvikling i retning af en OL-finale. Så det er klart, at få svømmere vil være under 1000 pointtiderne 3 – 4 år før et OL, og flere jo tættere vi kommer på OL. Pt. har fem herresvømmere svømmet hurtigere i 2010 i 50 m fri, mon ikke tre yderligere svømmer hurtigere inden OL i London?

Nedenfor kan ses et lille udpluk af det statistiske materiale, der bringes i anvendelse når 1000 pointene fastsættes. Pga. et næsten afsluttet kalenderår med de nye konkurrencedragter arbejder eliteafdelingen p.t. på at justere 1000 point grænsen baseret på verdensranglistetider opnået i 2010.

Det er absolut ikke raketvidenskab, vi praktiserer i baseringen af de omtalte 1000 point tider. Set over tid og fratrukket 2008 og 2009 er den internationale udvikling i topsvømningen ret forudsigelig. Udover dette lille udpluk, så har eliteafdelingen tidligere overfor trænere og svømmere fremvist kurver, der viser udvikling af kravtider indsat i OL-pointtabellen.

Afslutningsvis vil jeg sige, at det ryster os lidt i eliteafdelingen, at læse den manglende respekt omkring de historisk flotte internationale resultater, som de bedste danske svømmere har opnået. Det være sig hvad enten de træner på NTC eller ikke. Er det virkelig opfattelsen, at de andre landes internationale svømmere lader Mads, Jeanette, Rikke og Lotte, og for den sags skyld også Amalie og Daniel, vinde deres mange internationale medaljer og finaler, fordi de er fra Danmark og fordi konkurrenterne ikke selv ønsker at kæmpe om de medaljer! Vis dog lidt respekt for de svømmere og trænere, der hver dag leverer en fantastisk og målrettet indsats på både i klubberne og på NTC. Alle kan frit vælge deres træningssted i Danmark ift. hvad der er bedst for dem, men kernen i den internationale fremgang som dansk elitesvømning pt. oplever, udspringer fra få eliteklubber og NTC.

Og i modsætning til Jon, så har vi faktisk både erfaring og faglighed blandt de ansatte i eliteafdelingen til at kunne vurdere udviklingspotentialet hos en svømmer, og vi tør med basis i vores faglighed og erfaring godt være subjektive i visse sammenhænge og udvise svømmere, trænere og klubber positiv tillid. Naturligvis viser udviklingen, at vi ikke altid har ret i vores beslutninger. Men det er svært for mig at forstå, hvordan og hvorfor der kan ses bort fra en svømmers udviklingspotentiale, som Jon antyder der bør være reglen. Jon nævner en række subjektive udtagelser historisk set. Jeg kan tilføje, at i 2007 udtog vi Mathias Gydesen og Chris Christensen subjektivt til VM i Melbourne. To herresvømmere, som vi på daværende tidspunkt vurderede klart skulle med til et internationalt topstævne, hvis deres svømmekarriere skulle forløbe hensigtsmæssigt. Jeg synes vi skal vise respekt og tillid til de svømmere og trænere, der via et wild card/subjektiv udtagelse får en særlig mulighed for udvikling.

Ligeledes må jeg sige, at der efterhånden er mange muligheder i dansk svømning for at ytre kritik direkte via forskellige dialogfora, her tænker jeg eksempelvis på systemet med aktivrepræsentanterne, møder med elitetrænerne og elitenetværket med de stærkeste eliteklubber. Jeg vil opfordre til også at bruge disse ”ventiler” til at rette konstruktiv kritik.

(fra www.svoem.dk)