|
Som noget helt nyt tilbyder Svømmeklubben GI40Hermes svømmeundervisning til sportsudøvere, der træner til Challenge Copenhagen 2011 eller anden triatlon begivenhed, når den nye sæson starter 6. september 2010.
Danmarks bedste triatlet, Rasmus Henning, er ikke i tvivl, ”Der er super, at en svømmeklub vælger at sætte fokus på åbent vand svømning og udvikle et sådan koncept i klubregi. Det er en gevinst for triatlon sporten at svømningen får lidt mere opmærksomhed.”
”Vi kan se at interessen for triatlon vokser, men erfaringsmæssigt er det altid svømningen, der nedprioriteres i forhold til cykling og løb. Det vil vi lave om på, og med de begrænsede muligheder der findes for at træne svømning til en triatlon, har vi ramt en tør plet” forklarer Klubansvarlig Puk Hvistendal, som har realiseret projektet.
Formålet med undervisningen er, at deltagerne, efter 6 måneders træning, kan gennemføre distancen 3,8 km. på under 2 timer. Dette understøttes ved at undervisningen bliver gennemført af en trænerstab fra GI40Hermes, med solid erfaring indenfor svømmeundervisning.
GI40Hermes har allerede et samarbejde i gang med arrangørerne af Challenge Copenhagen samt Endurance Sport på Gammel Kongevej. Det er efter kontakt fra en medarbejder hos Endurance Sport at ideen blev født. ”Vi fik et stigende antal henvendelser fra vores kunder, som efterspurgte målrettet svømmetræning. Via min kontakt til GI40Hermes eliteafdeling fik vi arrangeret et møde og 2 uger senere lå konceptet klart. Jeg er sikker på, at tiltaget vil blive en succes”, udtaler Peter Budtz, triatlet og medarbejder i Endurance Sport.
”Der er et begrænset antal pladser, men vi har prioriteret at starte med 2 hold, der hver træner 3x45 minutter om ugen.” oplyser Puk Hvistendal.
På www.gi40hermes.dk kan du finde yderligere oplysninger om træningstider og tilmelding.
Til efteråret vil GI40Hermes endvidere lancere en foredragsrække, der skal supplere svømmetræningen. Foredragene vil kredse om emner som kost og ernæring, svømning i våddragt og svømmeteknik i åbent vand.
For yderligere information kan Klubansvarlig Puk Hvistendal kontaktes på
Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen.
eller på mobil 26169819

|