|
Efter storm kommer stilhed... |
|
|
|
Skrevet af Michael Flarup
|
|
Mandag, 23. august 2010 07:16 |
|
I tråd med tidligere kriser i dansk svømning bliver tøssedrengskrisen mødt med stilhed. Svømmere og trænere er i vildrede og alle udtalelser fra svømmerne taler sit tydeligt sprog:
”Det må stå for egen regning, og mere vil jeg egentlig ikke sige om den sag.” (Mads Glæsner til EkstraBladet)
”Det hænger blandt andet sammen med, at man som herresvømmer ikke får lov til selv at tage ansvar på Elitecenteret. Det har jeg også sagt internt til Paulus og Lars. De er bange for, hvad der skal ske, hvis svømmerne ikke følger deres planer. Til gengæld risikerer de, at svømmerne ikke tager ejerskab over deres egen karriere.” (Jon Rud til EkstraBladet)
”Men al den snak der har været om tøsedrengeholdet, og generelt den måde der bliver snakket TIL os på, får jo en til at tænke på om det er det værd at fortsætte på det danske landshold.” (Chris Christensen på swimnews.dk)
Det er et tegn på at der er noget helt galt. Trænere og svømmere er enige om at dansk svømning står med et kæmpe problem lige nu. De mandlige svømmere søger enten udfordringer i udlandet eller også stopper de. Hvordan skaber man rollemodeller når de ældste mandlige svømmere er tusinder af yards væk fra klubberne og NTC eller indstiller karrieren?
Måske kræver det noget mere!
Heldigvis er Michael Andersen fra Team Danmark ude med opbakning til de pressede herresvømmere og vil tage en snak med elitechef og landsholdstræner. Der er intet galt med substansen af den kritik der kommer, men noget galt med retorikken.
Desuden er der forskel på mænd og kvinder, i mere end en fysisk forstand. Klubber forsøger sig med at træne kønsopdelt, for der er helt klart en kognitiv forskel i de unge år, men hvad med når de bliver lidt ældre?
Mette Jacobsen var inde på problemstillingen og Jon Rud synes at sige det samme: der er ikke plads til voksne selvstændige mennesker der gerne vil tage del i deres sportslige udvikling. Det er en udfordring alle bør arbejde seriøst med.
Hvis vi ser tilbage på EM så var gennemsnitalderen høj i finalerne og medaljetagerne ligeså. Danmark har ikke formået at gå denne udvikling i møde. Der bør gøres langt mere for at sikre den langsigtede udvikling af dansk svømning; hvilket næsten kan virke utopisk når vi fire måneder før danske årgangsmesterskaber ikke engang har kravtiderne på plads.
Se mere her: http://video.tv2.dk/index.php/id-33054104.html

|
Kommentarer
http://www.svoem.dk/t2w_914.asp?member26id=48&id=3
Fint nok med en blog, men er det godt nok til at lukke for tøssedrengskris en? Citater
Nu savner vi blot:
1. Større gennemsigighed i landsholdsarbej det og kriterierne herfor(den nylige udtagelse af ITUP årgang er et stort skridt frem - flot arbejde!)
2. En bedre støtte til alle klubber som vil konkurrencesvøm ning. Mest til dem, der vil mest og mindre til dem der vil mindre men noget til ALLE.,
3. En mere synlig landsholdstræne rstab.
4. Åbenhed omkring træningen og træningsplanlæg ningen på landsholdene og NTC, så vi alle kan lære noget af det. Offentliggør dog hele skidtet, hvorfor ikke?
5. Langt mere offentlighed, jeg søgte mange gange om nyt omkring landsholdet op til EM, der var stort set ikke info at finde, intet af interesse, intet om træningen, træningsstande, intet om resultater til træning hhv. stævner intet overhovedet. Det bedste vi havde var Gydesens blog på Simma, og al ære værd for hans skriverier, men det er altså for fattigt for en union, der vil have sponsorer og opmærksomhed på det sportslige fremfor uenighederne. Oversvøm os dog med nyt, så vi ved, hvad der sker, hvorfor skal vi alm. mennesker sidde og gætte os til resultater fra de stævner svømmerne deltager i, hvorfor skal vi sidde og gætte os til indholdet af de aftaler, der blev indgået mellem trænerne og de aktive omkring de subjektive udtagelser osv. osv. Citater
RSS feed for kommentarer til dette indlæg.