Kommende aktiviteter

No current events.

Bo J. giver EM-holdet karaktere! Udskriv Email
Skrevet af Michael Flarup   
Mandag, 16. august 2010 09:41

EM er overstået og det danske hold tager hjem med seks medaljer og det bedste resultat i mange år. Holdet har opnået den målsætning som dansk svømmeunionen havde opsat for stævnet. Landstræneren er dog ikke tilfreds og skælder voldsomt ud på alt og alle - i hvert fald så voldsomt at det også er blevet for meget for dansk svømmeunion (læs mere her: http://ekstrabladet.dk/sport/anden_sport/svoemning/article1391125.ece).

Swim.dk har fået Bo Jacobsen til at give karaktere til EM-holdet (vi undlader dog at give karaktere til trænerne). Bo er en af de trænere der har produceret flest topsvømmere i Danmark og har er om nogen garant for en saglig og grundig analyse af svømmernes niveau og præstation.

 

Mads Glæsner, VAT/VI39/NTC

Mads var alvorligt syg i foråret og forventningerne til ham var begrænsede.
Det var alligevel skuffende han ikke tog en finaleplads i hans primære løb 400 fri, kravet var 5 sek fra hans bedste.
Et 7 tal til ham trods alt da han slutter flot af i 800 fri.



Chris Christensen, ESE/West Swim Esbjerg

Chris fik mellemørebetændelse ifm. Afslutningen med dårligt vejr ved landsholdets sidste stævne i Slovenien.
Så han var syg fra 16 til 10 dage før stævnet og på kraftig penicillin, så forventningerne til ham var også beskedne.
Han viste sig da også stærkere og stærkere igennem stævnet og sluttede med en livsbedste tid i holdkappen søndag med 1.01.9 som var næste 2 sek hurtigere end da EM startede. I hans primære løb var han tæt på sit bedste og kom i semifinalen.
Han må derfor tage til takke med et 4 tal.


Jakob Andkjær, VAT/VI39

Jakob var ikke på toppen i forhold til tidligere, hverken placerings eller tidsmæssigt.
Det virker som om han ikke har prioriteret sin svømning højt nok de sidste par år og nu skal han til at tage sig sammen eller stoppe.
Jakob får et 2 tal.


Daniel Skaaning, VAT/STT

Daniel er et friskt pust på landsholdet og har klaret sig rigtig flot.
Hans niveau ift hans alder er rigtig flot, men her til EM fik han ikke mange chancer.
Alligevel får han en høj karakter, da han lavede en masse 100% præstationer.
Et 10 tal til ham.


Mathias Gydesen, Sigma/Allerød

Mathias har udviklet sig rigtig meget i indeværende sæson.
De forbedringer han lavede for 4 mdr siden var svære at leve op til igen.
Hans 50 ryg havde ikke noget skud for 4 mdr siden, men forbedringen kom nu og han lavede den eneste rekord af alle danskerne…og endda en nordisk også…

Alle skal dog primært vurderes på deres primære løb og så kan det ikke blive til mere end et 4 tal til Mathias.



Louise Jansen, Sigma/Allerød

Louise får et 10 tal for en god præstation til stævnet. Er i sin første finale nogensinde individuelt og svømmede også godt i de andre løb.  Synd at svømmere generelt præsterer bedst når de har proklameret de stopper. Noget kunne tyde på den afklaring hjælper på præstationsniveuet.

 


Rikke Møller Pedersen, STO95/Frem/NTC

Rikke får et 10 tal for sine medaljer og fornemme tider. Rikke svømmede bedst i 100 meteren ift. min forventning om hende. Ville rigtig gerne have set, hvordan det havde gået i 200 bryst med et mere kontrolleret udlæg.

 


Lotte Friis, Sigma/Allerød/NTC

Lotte er ift. sine placeringer helt klart et rent 12 tal. Ift. sine tider så er det 7-10. Det er svært at sige konkret, hvad der har gjort det blev sådan med hendes tider, da hun i forsommeren så ud til at forbedre sig.


Amalie Emma Thomsen, Sigma/Allerød/NTC

Amalie var igennem en for lang sommer ift. hun er distance svømmer. Formen kan simpelthen ikke holdes på toppen så længe i de discipliner.
Det kunne tydeligt ses til stævnet. Alligevel formåede Amalie at svømme sit livs bedste i 400 IM, hvor hun dog så blev disket.

Amalie får et 4 tal for sine noget blandede præstationer.


Pernille Larsen, AGF

Pernille har haft et meget turbulent år med skader og uden sin vante træner siden nytår. Det går ikke upåagtet hen.
Pernille får et 7 tal for trods alt at have svømme i sin hurtigste tekstil tid i sit primære løb 200 ryg nogensinde.



Jeanette Ottesen, KVIK Kastrup


Jeanette fik vi ikke set i 100 fri, hvor jeg personligt tror hun kunne have taget medalje. 50 fly blev alternativet og der svømmede hun fremragende, klart det bedste løb i den danske lejr efter min mening – altså ift. tidligere præstationer.
Ift. det løb er hun et klart 12 tal, men hvis hun skal vurderes på 100 m løbene må hun nøjes med et 10 tal for hendes semifinale tid i 100 fly.

 

 

Du kan give alle svømmerne og trænerne ved dette EM karaktere herunder og gerne begrunde dine svar ligesom Bo har gjort - God fornøjelse

 

Kommentarer  

 
0 #1 Michael Flarup 2010-08-16 17:42 Mads Glæsner, VAT/VI39/NTC
Sygdom i forløbet op til EM og får det ikke til at fungere, men hiver en finaleplads hjem.
Karakter: 7
Chris Christensen, ESE/West Swim Esbjerg
Sygdom I optakten. Gør ikke det store væsen af sig.
Karakter: 4
Jakob Andkjær, VAT/VI39
Jakob kan så meget mere end hvad han viste her ved dette stævne. Henter dog også en finaleplads og kan derfor være tilfreds.
Karakter: 4
Daniel Skaaning, VAT/STT
Daniel ”Junior” har et kæmpe potentiale og gjorde det fint. Han var med for at lære og det gjorde han.
Karakter: 7
Mathias Gydesen, Sigma/Allerød
Bedste danske herresvømmer. Glæder mig til at følge ham fremover.
Karakter: 10

Louise Jansen, Sigma/Allerød
Flot stævne – klart en af dem der overrasker positivt.
Karakter: 10

Rikke Møller Pedersen, STO95/Frem/NTC
Skuffer en smule og det virker som om hun har svært ved at komme videre fra dragterne.
Karakter: 7

Lotte Friis, Sigma/Allerød/NTC
Forsætter med at storme frem på den internationale svømmescene.
Karakter: 12

Amalie Emma Thomsen, Sigma/Allerød/NTC
Amalie var ligeledes med for at samle erfaringer for fremtiden. Gjorde ikke det store væsen af sig.
Karakter: 4

Pernille Larsen, AGF
Pernille havde jeg ventet mere af. Det var måske her hun skulle træde frem på scenen, men forholdene i Agf har været hovedrystende og det påvirker.
Karakter: 4

Jeanette Ottesen, KVIK Kastrup
Jeanette gjorde som hun skulle og fik metal med hjem, men der var for meget lige ved og næsten.
Karakter: 7
Citater
 

Tilføj kommentar

Sikkerhedskode
Opdater