Så kontakt lyder det fra Jeanette Ottesen i dagens udgave af Politiken. Hendes udmelding kommer ovenpå spørgsmålet om den krise dansk svømning gennemgik, efter Flemming Poulsen forlod Sigma NS med en skarp kritik af dansk svømmeunion. Det er en overraskende udmelding og man må undres over om hvem de folk er hun hentyder til, i hvert fald er det ikke helt i tråd med formanden for hendes egen svømmeklub KVIK Kastrup, som flere gange rettede en hård, men saglig kritik af forholdene i dansk svømmeunion.

Det er lige så underligt at hun i den grad puster til ilden efter at krisen døde ud. Jeanette er en af de rutinerede svømmere i den danske trup ved EM, hun har et hav af reokrder og medaljer bag sig. Jeanettes udmelding må enten betragtes som meget velovervejet og derfor tjener et specifik formål, eller også er hendes udmelding særdeles uheldig og en smule stupid. En pige på 22 år der har deltaget i et hav af mesterskaber og vundet Stjernetræf må dog vide hvordan man udtaler sig til pressen.

Læs artiklen her:

Den tredje guldalder er i høj søgang
Målet er det bedste EM i ti år, når det i de kommende syv dage gælder årets højdepunkt for Danmarks bedste svømmere, der er upåvirkede af en meget følelsesladet debat i den hjemlige svømmeverden.

Af ALLAN NIELSEN

Europamesterskaberne i svømning afvikles i hele næste uge i Budapest.

Det skal Politikens læsere naturligvis indvies i . Denne artikel var derfor tænkt som en af den slags optakt, hvor baggrunden, forventningerne og betingelserne blev præsenteret, og indgangsvinklen skulle være de sportslige muligheder set i lyset af en mildest talt ophedet diskussion i dansk svømning i de forløbne måneder.

Lyder det velkendt? Så lad os sætte mikrofonen foran næsen på sprinteren Jeanette Ottesen: »Folk er latterlige. Det må du gerne skrive.

Jeg gider ikke forholde mig til det, og jeg gider ikke svare på spørgsmål om det«. Og således har Jeanette Ottesen alligevel, sådan lidt indirekte på sin meget direkte facon, taget stilling til den søgang , der skulle have legitimeret den oprindelige indledning; mens trænere og ledere pisker vandet til skum i den hjemlige svømmeverden, er sportens hovedaktører upåvirkede af politiske diskussioner, når de i den kommende uge kæmper for guld til Danmark.

Baggrunden for Jeanette Ottesens bombastiske udmelding er - sikkert overraskende for folk uden for svømmeverdenens klormættede virkelighed - at der midt i dansk svømnings tredje guldalder har rejst sig en storm af utilfredshed blandt trænere og klubledere, der frygter for de mere langsigtede perspektiver for sporten.

Så voldsomme har bølgerne været, at nogle har brugt udtrykket ' svømmekrise 2' med reference til det tidligere opgør, der for en halv snes år siden blandt andet endte med at koste sportschefen Jens Glavind og landstræneren Michael Andersen deres poster. Dengang handlede utilfredsheden med en påstået særbehandling om datidens enerådende topnavn, Mette Jacobsen, der privat dannede par med sportschefen.

De aktuelle dønninger startede, da en anden tidligere landstræner, Flemming Poulsen, forlod sit job som træner i storklubben Sigma Nordsjælland med en barsk udmelding om, at han ikke længere kunne leve med de betingelser, der blev budt de danske klubber i det nuværende elitearbejde. Senere fulgte flere bekymrede ledere op med kritik af manglende kommunikation med forbundet og stor utilfredshed med NTC, det nationale træningscenter i Bellahøj, som fra flere sider blev beskyldt for at dræne klubberne for de bedste svømmere med risiko for at underminere den langsigtede talentudvikling.

Som politisk ansvarlig har svømmeunionens sportschef, Lars Sørensen, lyttet til og kommenteret kritikken. Paradoksalt nok blev han ansat i 2002, da forbundet skulle rydde op og nærmest starte forfra efter den svømmekrise, der havde kostet hans forgænger stillingen.



Hellere svømmetag end livtag

Sportschefen sukker da også hørbart ved udsigten til kort før afrejsen til Budapest at skulle tale om livtag med lederne frem for svømmetag med de aktive.

»Vi har aldrig ofret flere penge på talentudvikling end nu, så noget af kritikken forstår jeg helt ærligt ikke, men det handler i meget høj grad også om følelser.

Det er i den grad en politisk diskussion, og derfor har bestyrelsen overtaget sagen, så den kan blive taget op med klublederne«, siger Lars Sørensen.

Og således nåede vi som lovet frem til det sportslige aspekt. Svømningen, butterfly, rygcrawl, frekvenser og forventninger.

Med en officiel målsætning om fire medaljer og ti finalepladser er sigtekornet rettet mod det bedste danske EM på langbane i ti år, men der er også flere kugler i magasinet end nogen sinde før.

Danmark stiller nemlig med en verdensmester i Lotte Friis, en europarekordholder og europamester på kortbane i Rikke Møller Pedersen samt tre andre medaljevindere fra det seneste mesterskabsstævne, EM på kortbane i december, da Jeanette Ottesen, Mads Glæsner og Pernille Larsen bidrog til de i alt otte danske medaljer.

»Diskussionerne har ikke gjort os mere afhængige af at lave gode resultater, og det er heller ikke sådan, at jeg vil være voldsomt utilfreds, hvis vi vender hjem med én medalje og tre-fire svømmere, der har været tæt på. Frem mod OL i 2012 er det lige så vigtigt, at vi fastholder en position, hvor vi har fire-fem internationale topsvømmere, der kan være med på allerhøjeste niveau«, påpeger Lars Sørensen.

Landstræner Paulus Wildeboer er da også mere nervøs for den mere brede del af målsætningen, der handler om ti finalepladser, end for medaljeforventningen.

»Fordi programmet er så kompakt, er der svømmere, der bliver nødt til kun at præstere 90 procent i de indledende heat for at have overskud til at kæmpe med om medaljerne om aftenen, men hvis det lykkes at nå til finalerne, skal vi nok også få medaljerne«, siger hollænderen.

Især Lotte Friis er utilfreds med, at hendes tre løb afvikles over fem dage i træk.

»Det er et lorteprogram, men det er jo ens for alle«, konstaterer Lotte Friis, der trods sine otte internationale medaljer endnu ikke har vundet noget ved et EM på langbane.

»Konkurrencen ved EM er lige så hård som ved VM, fordi de bedste næsten udelukkende er europæere. Jeg vil være skuffet, hvis jeg ikke får mindst én medalje, men jeg håber da på to«, siger Lotte Friis, der vandt guld i 800 og sølv i 1.500 meter fri ved VM i Rom sidste år.

fra Politiken, søndag den 8. august 2010, side 15.