|
Om en uge begynder EM i Budapest. Det bliver interessant at se hvordan de danske svømmere kan begå sig overfor resten af det europæiske kontinent. Der er mange spørgsmål som skal besvares; hvordan ser det ud efter dragterne for disse svømmere, hvor er de forskellige hold i deres forberedelser og hvor meget kan vi i det hele taget forvente af den danske trup?
Dette og meget mere spørger vi tre personer i svømmeverden om, som optakt til sommerens mest interessante stævne.
Mark Vogel Nykåret verdensrekordholder i 200 ryg ved masters-VM og medejer af coachingfirmaet coaching by vogel.
1. Hvad glæder du dig mest til ved dette EM? Jeg glæder mig mest til at se hvad en Mathias Gydesen kan gøre - og om Mads Glæsner er tilbage i fuld vigør.
2. Der er snakket meget om dragterne og deres betydning i forhold til rekorder – tror du at vi får nogle rekorder og hvor mener du der er størst chance for at finde dem? Jeg tror at der bliver rykket lidt på de kortere distancer. Men til gengæld ser vi ikke mange overraskelser og helt nye navne som dragterne ligesom gav plads til.
3. Hvilket land overrasker og hvem skuffer? Ungarn kommer til at svømme godt. Jeg tror at de flytter nogle grænser. Tyskerne og Italienerne bliver ikke så markante. Ligesom GB også ligger og venter på OL i 2012.
4. Danmark har en målsætning om, at danskere skal i ti A-finaler og få mindst fire medaljer med hjem, mener du det er en realistisk målsætning for holdet og vil det lykkedes dem? Nej og ja. Jeg tror at vi nok skal få en del A-finaler. Men 1-2 medaljer til Lotte bliver maks. Tror ikke de øvrige danskere finder det nødvendige niveau.
5. Hvilken dansker bliver den positive overraskelse ved dette mesterskab? Jeg tror på Gydesen. Han har ligesom fundet et niveau frem som hans talent har berettiget ham til. Glæder mig til at se ham svømme. Når det så er sagt - så ærgrer jeg mig da rigtigt meget over at Danmark ikke har taget Frederik Siem Pedersen eller Anders Jensen med. Det har begge de to svømmere fortjent.
Morten Gudnitz Cheftræner i Helsingør og ansvarlig for nyheder fra DSTS.
1. Hvad glæder du dig mest til ved dette EM? Jeg glæder mig til at se mange af top svømmerne uden, dragter og se hvad de kan. Derudover glæder jeg mig meget til at se en del af svømmerne fra EJM og se hvad de kan ved EM. Jeg ser specielt frem til Yannick Angel (Frankrig) i fri samt samt Bence Biczo (Ungarn) i fly. Derudover glæder jeg til at se om Benard og de andre franskmænd kan levere gode resultater.
2. Der er snakket meget om dragterne og deres betydning i forhold til rekorder – tror du at vi får nogle rekorder og hvor mener du der er størst chance for at finde dem? Vedr. Dragterne tror jeg det bliver svært, at opnå nogle forbedringer af sidste års tider. Men jeg håber da på at blive positivt overrasket. Specielt de "lidt" yngre (bla de danske svømmere Daniel Skaaning og Amalie Emma Thomsen) kan levere flotte resultater uden drager, så dem glæder jeg mig til at se. Jeg tror "måske " der er en chance, afhængigt af hvilken form diverse svømmere kommer i, at vi kan få nogle hurtige tider i 400 IM.
3. Hvilket land overrasker og hvem skuffer? Jeg tror glæder mig til at se England og hvordan de ser ud med små to år til OL. Jeg tror de kan overraske i mange ting. Af negative lande, tror jeg Tyskland måske ikke viser det store, deres to store profiler Britta Steffen, som jeg umiddelbart ikke ved om er i form eller om hun deltager, samt Paul Biedermann som ellers udtalte han sagtens kunne leve op til tiderne uden dragter får det meget svært.
4. Danmark har en målsætning om, at danskere skal i ti A-finaler og få mindst fire medaljer med hjem, mener du det er en realistisk målsætning for holdet og vil det lykkedes dem? Den danske målsætning ser umiddelbart spændende ud personligt tror jeg på Lotte Friis kan tage 2 medaljer, mens Jeanette Ottesen kan tage 1-2. Rikke Møller tror jeg også på med minimum 1. Samt Håber jeg på Mads Glæsner overrasker og tager 1-2, da jeg tror han er sulten efter et par sygdomsperioder. Så alt i alt tror jeg målsætningen burde kunne opfyldes. Om vi så få en guldmedajle tvivler jeg dog på, så skal det nok være Lotte i 800m fri. Men det kommer an på hvilken form englænderne kommer i.
5. Hvilken dansker bliver den positive overraskelse ved dette mesterskab? Personligt håber jeg på Mathias Gydesen måske kan levere nogle flotte tider, men medajle tvivler jeg dog stadig på. Ellers Er jeg nok lidt pessimistisk og kan pt. ikke se nogen der skulle overraske fra Danmark. Jeg håber dog f.eks. på Daniel Skanning kommer under 1.50 i 200m fri og Pernille Larsen evt. kommer i nærheden af medaljerne i ryg.
Morten Hyldelund Træner i Kvik, tidligere Aalborg og Haderslev og uddannelsesleder for DSTS.
1. Hvad glæder du dig mest til ved dette EM? Jeg glæder mig mest til at blive godt og grundigt underholdt af en gang god og flot svømning, specielt af de danske svømmere, men også generelt set. Jeg er spændt på at se hvordan de danske svømmere klarer sig i forhold til konkurrencen i europæisk svømning. Her tænker jeg specielt på om de danske svømmere har klaret skiftet væk fra dragterne bedre end deres europæiske konkurrenter.
2. Der er snakket meget om dragterne og deres betydning i forhold til rekorder – tror du at vi får nogle rekorder og hvor mener du der er størst chance for at finde dem? Jeg tror ikke vi får mange rekorder i det hele taget, da der jo blev svømmet fantastisk hurtigt i dragterne. I forhold til verdensrekorder tror jeg ikke at vi får nogen, det er i hvert fald svært at se i hvilke løb det skulle ske. I forhold til danske rekorder tror jeg, at vi kommer til at se det samme billede som ved verdensrekorderne. Hvis vi skal have nogle danske rekorder, tror jeg på at det bliver Mathias Gydesen som sætter dem.
3. Hvilket land overrasker og hvem skuffer? Jeg synes det er svært at spå om hvilke lande som overrasker og skuffer, da det er begrænset hvor meget vi har set de europæiske svømmere i toppet konkurrence siden VM 2009. Selvom Storbritannien først skal toppe ved årets Commonwealth Games, er jeg dog spændt på at se hvordan de klarer sig i forhold til, at der kun er to år til OL i London.
4. Danmark har en målsætning om, at danskere skal i ti A-finaler og få mindst fire medaljer med hjem, mener du det er en realistisk målsætning for holdet og vil det lykkedes dem? Jeg synes det er en realistisk målsætning. De ti finalepladser skal de danske svømmere nok svømme sig i. I forhold til medaljerne så skal det også kunne lade sig gøre, men det bliver selvfølgelig ikke nemt, og de danske svømmere skal være skarpe da jeg er helt sikker på at de andre nationer også har forberedt sig godt, og vil kæmpe for at det ikke skal lykkes for os.
5. Hvilken dansker bliver den positive overraskelse ved dette mesterskab? Jeanette på pigesiden. De gange jeg har set Jeanette svømme efter højdetræningslejren har hun set rigtig skarp ud, så det tror jeg bestemt hun kan overføre det til nogle rigtig flotte resultater ved dette EM. Mathias Gydesen på drengesiden. Mathias har vist fremragende svømning efter skiftet til Jammers, så jeg har også stor tiltro til at han vil svømme et flot mesterskab.

|
Kommentarer
1.Hvad glæder du dig mest til ved dette EM?
Flot svømning, uden dragt. Et dansk hold, som forsætter de gode takter fra de seneste mesterskaber.
2.Der er snakket meget om dragterne og deres betydning i forhold til rekorder – tror du at vi får nogle rekorder og hvor mener du der er størst chance for at finde dem?
Jeg tror ikke vi kommer til at se nogen verdens, eller europa rekorder. Måske på de helt korte distancer, men ellers bliver det meget svært.
Danske rekorder er det primært junior rekorderne, som jeg tror der kan hentes noget på.
Senior rekorderne tror jeg mest på Mathias Gydesen kunne godt forbedre rygrekorderne! Måske en Andkjær hvis han rammer dagen - flere af hans rekorder er sat uden dragt.
3. Hvilket land overrasker og hvem skuffer?
Jeg tror svenskerne kommer til at svømme godt, ligesom Frankring også kommer til at vise højt niveau.
Tyskland og Italien tror jeg skuffer.
4. Danmark har en målsætning om, at danskere skal i ti A-finaler og få mindst fire medaljer med hjem, mener du det er en realistisk målsætning for holdet og vil det lykkedes dem?
Jeg synes den er lidt lavt sat.
Lotte bør tage 1-2 medaljer
Rikke 1-2 medaljer
Glæsner (hvis han er i form) 1-2
Jeanettes chancer er også store specielt i fraværet af flere af de HOllandske piger. Så hun kan på en god dag tage 1-2
Andkjær tror jeg også kan være en outsider på 50fly, der har jo været snak om Cavic er ude med rygskade og Monouz måske havde karantæne??
Det er dog kun hvis alt spiller de kan få alle disse medaljer. Men 4 skal de nok nå, og en masse finaler!
5. Hvilken dansker bliver den positive overraskelse ved dette mesterskab?
Mathias Gydesen, han har svømmet kanon i Jammers.
Andkjær tror jeg også kan overraske (igen). Citater
1.Hvad glæder du dig mest til ved dette EM?
2.Der er snakket meget om dragterne og deres betydning i forhold til rekorder – tror du at vi får nogle rekorder og hvor mener du der er størst chance for at finde dem?
3. Hvilket land overrasker og hvem skuffer?
4. Danmark har en målsætning om, at danskere skal i ti A-finaler og få mindst fire medaljer med hjem, mener du det er en realistisk målsætning for holdet og vil det lykkedes dem?
5. Hvilken dansker bliver den positive overraskelse ved dette mesterskab? Citater
RSS feed for kommentarer til dette indlæg.