Dansk svømning har de seneste par år haft stor fokus på faglighed. Det er ikke helt underligt når vi sætter det ind i den samfundsmæssige udvikling og kontekst. Undervisning bør ske på det bedst mulige grundlag således at den enkelte udøver for de bedste vilkår for at præstere. Dette har været en usagt grundsætning i dansk svømning. Nøglen har været teknik, fysiologi, træningslære, coaching, psykologi osv. men det er meget småt med snak om pædagogik. For mange trænere er dette sandsynligvis noget mere udefinerbart, for nogen en gave man er medfødt, for andre et negativt ord. Pædagogik kan som begreb forklares med at være viden om undervisning, opdragelse og dannelse. Det efterfølgende skridt i forhold til denne afgrænsning er hvordan man så opdrager, danner og underviser. Der er mange veje der fører til pædagogisk for-forståelse af sin pædagogiske standpunkt, men desværre gør alt for få sig tanker om dette, hvilket de burde, så længe de arbejder med mennesker, for pædagogik høre ikke kun til i undervisningsafdelingen.  Denne diskurs betyder at læring i de danske svømmehaller ofte er deduktiv, hvor man gennem instruktion lære en øvelse og anvender den gentagne gange i en sammenhæng.

Hvor skal vi hen?
Den største udfordring der pt. er i de danske svømmehaller er induktiv læring.  Begrebet induktiv læring skal forstås på den måde, at der opstår en læring gennem eksperimentering og kommunikation.
Fysisk træner i GSC, Eik Bjerre og jeg har gennem længere tid diskuteret hvorledes det er muligt at opnå denne form for læring og vi er nogenlunde enige om at Dreyfus og Dreyfuses fem læringsniveauer er et godt sted at starte i forhold til den gruppe man arbejder med. De fem niveauer går fra en deduktiv læring og frem mod en mere induktiv læringsform. De er opdelt som således:

1. Begynder
2. Avanceret begynder
3. Kompetent udøver
4. Kyndig udøver
5. Ekspert (Focus nr 1. 2002)

Træneren bør vurdere hvor gruppen befinder sig. I mit tilfælde vurdere jeg min gruppe til hovedsagligt at være kompetente udøvere. Derfor er det også min opgave at flytte deres niveau videre derfra og arbejde på en hårfin grænse hvor jeg stiller dem overfor tilpassede frustrationer i deres udvikling.

Det er ikke nødvendigvis let at implementere induktiv læring i sin almindelige træning, men ligesom det ikke er let at være svømmer, bør det heller ikke være de lette løsninger træneren vælger, hvis det ikke er den bedste. Der er givet at træneren må tage en række kvalificerede valg i sin undervisning. Måden at gøre dette på er dels ved at opsætte nogle mål for udviklingen af de kompetencer (her forstået som en sammentænkning af færdigheder og personlig udvikling) man ønsker at opnå, og dels ved at være opmærksom på hvorledes progressionen i forhold til en induktiv læring kan opnås.
I praksis bør undervisningen være vedkommende for den enkelte, og der bør derfor i langt større grad gøres forsøg på at inddrage udøverne i deres egen udvikling.