STH valgte i denne uge at bryde det fælles samarbejde mellem MK31 og GI40Hermes, det er i følge flere bestyrelsesmedlemmer sket i god ro og orden. Samtidig fastholder GI40Hermes den sportslige målsætnig om indenfor de næste fem år.
Denne udmelding er selvfølgelig positiv for medlemmerne på Frederiksberg. Den sportslige satsning bliver ikke påvirket af denne fredelige skilsmisse og med Bellahøjbadet i baghånden er der også en gode muligheder for klubben.

Der har dog været meget snak om sammenslutninger gennem det sidste årti, at det var vejen mod toppen har næsten været en givet naturlov, men noget ser dog også ud til at gå galt undervejs.

Der er selvfølgelig mange muligheder i en sammenslutning, det højere antal svømmere at finde talenterne fra i undervisningsafdelingerne er en klar fordel. Det sportlige niveau vil naturligvis kunne få et løft. Udgifterne burde også blive mindre hvis man er fælles om at betale regningerne. Men hvorfor står der så "bevar klubberne" på ryggen af Lyngby svømmeklub, når der er så mange fordele? Hvorfor går klubberne i STH hver til sit? Hvorfor valgte Vest Brøndby at forlade VAT? Svaret er i min optik, at der er mange udfordringer forbundet med sammenlægninger. Det kræver stor enighed og målrettethed at skabe et nyt fælles grundlag. VAT 89 var et af de første startfællesskaber og det har også taget mange år med sportslige op og nedture, at få hele organisationen på plads mellem klubberne. 

Ønsker man sportslig fremgang ka en sammenslutning af klubber være en mulighed. Alle ægteskaber, sportlige såvel som personlige, har udfordringer og kanter, men den lette vej til succes er det ikke.