Kommende aktiviteter

No current events.

Overgreb og seksuel mishandling i amerikansk svømning Udskriv Email
Skrevet af Michael Flarup   
Tirsdag, 13. april 2010 07:48

Amerikansk svømning har pt. stort fokus på en række trænere der er under mistanke for

at have krænket deres svømmere gennem en årrække. Der er tale om sager imod

36 trænere i det sidste årti.

 

Forskning i børnemishandling, i sportens verden, har en relativt kort historie, der daterer

sig tilbage til midten af 1980'erne.
I dansk svømning har der ikke været sager af denne art, men når man læser om

forholdende i både USA, England og Australien, der har haft mange sager, er det

et område der skal tages meget serøst. Ved at forbigå emnet i klubberne, i trænerstaben

og hos udøverne, kan der skabes et tovejstabu, som fører til tavshed og dermed

nedtoning af emnets relevans.

Dansk svømmeunion har i den forbindelse lavet et ”etisk kodeks” som kan være

med til at debattere grænserne mellem svømmere og trænere.


Når der alligevel kan være grund til at være positiv i forhold til dette emne, skyldes det

systemet med børneattester som netop har til formål at undgå overgreb på børn i sportens

verden. Dette system har til formål at forhindre overgreb fra mennesker der er dømt for

tidligere tilfælde heraf. På DGIs hjemmeside står følgende om børneattesterne:



Der skal indhentes børneattester på:


•    Trænere, instruktører, holdledere og assistenter/vikarer for disse, som er 15 år og

derover, og som står over for at skulle ansættes i idrætsforeningen, og som er tiltænkt

en fast funktion, hvor han/hun skal have direkte kontakt med børn under 15 år.

Det spiller ingen rolle, om vedkommende får løn, eller om arbejdet foregår på frivillig basis.
•    Trænere, instruktører, holdledere og assistenter/vikarer for disse, som er 15 år og

derover, og som ved ansættelsen ikke var tiltænkt et længerevarende arbejde med børn

under 15 år, men som i tre måneder eller mere har arbejdet med børn under 15 år. Disse

personer er altså ikke tjekket ved nyansættelsen, men skal

tjekkes, når de har arbejdet med børn i tre måneder.
•    Har en person, der er underlagt reglerne om børneattester, været væk fra klubben

i eksempelvis et år, opfattes det som en genansættelse, og foreningen skal på ny

indhente en børneattest. Opstår der tvivl, så tjek hellere en gang for meget end en

gang for lidt.

Der skal ikke indhentes børneattester på:
•    Forældre og andre hjælpere, som kører børn under 15 år til kampe mv.
•    Forældre og andre hjælpere, som kortvarigt hjælper til på en lejr eller ved et stævne
•    Foreningens formand og bestyrelse – med mindre de samtidig er trænere,

instruktører eller holdledere for børn i foreningen
•    Trænere, instruktører og holdledere, som kun har med voksne at gøre.

Træneren/instruktøren/holdlederen, som er tjekket ved sin ansættelse, skal ikke

tjekkes igen, hvis han/hun får andre opgaver i foreningen som fx et nyt hold efter

en sæson.
Det er selvfølgelig relevant at overveje om også de mange mennesker der er omkring

en klub burde underlægges samme regelsæt og om det vil være relevant at attesten

skal fornyes efter en årrække? Emnet er forbundet med meget stor tabuisering, fordi

det er så forfærdeligt og nedbrydende for de implicerede, men netop derfor er det

også nødvendigt at holde fokus på dette område.

Læs mere på følgende sider:

Historien fra USA
http://abcnews.go.com/2020/video/sexual-misconduct-us-swimming-10337006
http://abcnews.go.com/2020/video/inside-usa-swimming-secrets-betrayal-10337133

 

Dansk undersøgelse
www.kum.dk/graphics/kum/downloads/Publikationer/Undersoegelse_af_seksuelle_kraenkelser_af_boern_og_unge_i_idraet.pdf


Etisk kodeks
www.svoem.dk/billeder/Etik/Etisk_Kodeks_web.pdf

 

Kommentarer  

 
+1 #8 Jens Jepsen 2010-04-14 15:56 NB jeg har taget noget ud af bestemmelsen så i realiteten skulle der nu stå et og imellem de 2 led . Citater
 
 
+1 #7 Jens Jepsen 2010-04-14 15:55 Den har været gældende fra før mit studie dvs. fra før 1985 Citater
 
 
+1 #6 tidsperspektiv 2010-04-14 08:27 Hvor lang tid har den lov været gældende? lyder som loven har været strammer end kulturen! Citater
 
 
+2 #5 Jens Jepsen 2010-04-14 08:03 2. Jeg mener, at der både i trænerkredse og klubberne bør være alvorlig fokus på problemet, da trænerne, som de rollemodeller de er, ofte har umådelig stor indflydelse på svømmerne.

Derfor findes også Straffelovens § 223.

Den, som har samleje med en person under 18 år, .. eller er betroet den pågældende til undervisning eller opdragelse, straffes med fængsel indtil 4 år.

Men selv om et forhold ikke falder ind under denne bestemmelse, mener jeg bestemt, at andre lign. forhold falder uden for de etiske rammer, som trænere formodes at arbejde indenfor.
Citater
 
 
+2 #4 Jens Jepsen 2010-04-14 07:57 En interessant og yderst relevant diskusion. Men vi skal også passe på, at vi i DK ikke bliver mere hellige end rimeligt er.

Vi skal ikke mange år tilbage for at konstatere, at trænere har været "kærester" med svømmere, er blevet gift med svømmere, og/eller har været sammen med svømmere. Ofte med en stor aldersforskel uden, at dette har medført løftede øjenbryn.

Det, der angiveligt er sket i USA, (angiveligt da jeg havde svært ved at se beviserne i de udsendelser, jeg har set), er ganske afskyeligt, og forhåbenligt er noget tilsvarende aldrig sket i DK.

Jeg synes dog bl.a. at mindes en landstræner, som kom sammen med en landsholdssvømm er hvor der var en aldersforskel på ca 10 år, og en start på forholdet, som ligger tilbage, hvor svømmeren var under 18 år, i dag må noget sådant anses for at være ganske utænkeligt.
Citater
 
 
+1 #3 Flarup 2010-04-13 22:51 Kan se at det er et problem med Explorer og ikke når man bruger Firefox Citater
 
 
+1 #2 Flarup 2010-04-13 22:50 Det burde være i orden nu? Citater
 
 
-1 #1 relevant artikel 2010-04-13 11:11 relevant artikel, bare ærgeligt at boksene til højre gør at man ikke kan læse hele teksten. Citater
 

Tilføj kommentar

Sikkerhedskode
Opdater